Dream of nowhere 

En inspirationskilde af lyd og æstetik

Jeg var i fredags inde og se den Oscar-nominerede Spike Jonze film “Her”. Filmen var helt enestående fantastisk.
Ikke nok med at den er nomineret til en Oscar for bedst film. Den er også nomineret for denne fine fine sang med Karen O.

Godt til en sød søndag.

☼ Line

❝ Hey I’ve got a pistol that’s aimed at your heart
and on dark nights when the moon is right
I could show you
the head attached with a scarf
aerophane sorceress, at home obeying the fates
when it’s gone, has it gone all the way?
MGMT

❝ These moments I capture are meaningless, there is no story in them, and if you can catch the core, the essence of being, you capture probably everything. Adam Magyar

❝ 

Hver gang jeg giver plads til dig i mig, så dør jeg lidt.

Og lever derfor endnu mer.

Mouritz/Hørslev

Collage af Sune Amstrup
De sidste tre uger har vi på skolen lavet vores egen bog, med collager sammensat af billeder og tekstudsnit fra alverdens ordbøger. Billedet ovenfor nåede ikke med i den endelige udgave, men jeg synes ret godt om det, så nu bliver det udgivet her istedet.
✽ Sune

Collage af Sune Amstrup

De sidste tre uger har vi på skolen lavet vores egen bog, med collager sammensat af billeder og tekstudsnit fra alverdens ordbøger. Billedet ovenfor nåede ikke med i den endelige udgave, men jeg synes ret godt om det, så nu bliver det udgivet her istedet.

✽ Sune

Paper Trails af Darkside

Der må simpelthen være sket en fejl siden vi ikke allerede for længe siden, har præsenteret dette helt og aldeles fantastiske nummer af Darkside (aka. Nicolas Jaar og Dave Harrington). Jeg har været forelsket i månedsvis nu, og jeg under jer alle sammen chancen for også at blive det. 

▲ Lene

Sort Søndag af Simon Roy

Line har efterhånden skrevet om et par stykker af sine kammerater der laver lækker musik, og nu skete det så at en af mine gode gymnasie-kammerater (også er en rigtig god ven af Line), har udgivet et fantastisk nummer.
Godt nok er det ikke søndag, men simpel guitar med vokal når det er bedst kan også anbefales på en almindelig hverdagsnat. Og jeg håber der med tiden kommer mere, for det er satme lækkert!

✽ Sune

Youths by Slow Magic


Gennem mit nye arbejde på spillestedet/natklubben Rust, får man ofte lov til at opleve en masse lækkert musik, mens man arbejder. Hvilket privilegium. 
I går var en af de der helt særlige aftner, hvor der blev spillet ekstra lækkert musik. I går spillede amerikanske Slow Magic nemlig. Jeg er tosset med hans musik, og koncerten i går har bestemt ikke gjort det værre. 
Så mens jeg knokler med en uni-opgave om intertekstualitet i Aladdin (!), forsøder jeg tilværelsen med stearinlys og Slow Magics labre beats.

☼ Line 

Invisible Amenaza (Extended Dub 12” Version) af Pional

Som det ses bliver der ikke vendt plader i samme stil som tidligere her på bloggen, da jeg og Maria lige for tiden nyder højskole-livet mens Lene og Line bruger al energien på uni. Forhåbentligvis vender vi på et tidspunkt tilbage til det samme tempo som tidligere, men indtil da tager vi det afslappet - blandt andet med dette labre track fra Pional’s nye ep af samme navn. Alt det bedste! ✽ Sune

Love Is Lost af David Bowie remixet af James Murphy

It’s the darkest hour, you’re 22
The voice of youth, the hour of dread
It’s the darkest hour, and your voice is new
Love is lost, and lost is love

You know so much, it’s making me cry
You refuse to talk, but you think like mad
You’ve cut out your zone and the things have fold

Oh what have you done, oh what have you done

✽ Sune

Man on a Wire af Thomas Dybdahl 


Lige om lidt (nærmere bestemt d. 23 september) udkommer norske Thomas Dybdahls sjette studiealbum What’s Left is Forever. Jeg har altid haft en svaghed for den hæse, inderlige singer song writer, og som hos så mange andre har hans debutalbum "…That great October sound" fra 2002 fået en helt særlig plads på CD-hylden. I foråret 2012 var jeg tilmed til en fremragende koncert på The Borderline i London med ham, som nok står som en af de bedste koncerter, jeg har været til. 
Den nye single er dog ikke lige frem noget der får mig til at hoppe op og ned i begejstring. Det faktum, at Larry Klein (som bl.a. har arbejdet sammen med Joni Mitchell og Tracy Chapman) har produceret albummet, havde nok heller ikke gjort min forventninger mindre. Bevares - sangen er da ganske udemærket (og velproduceret - Larry Klein skuffer ikke), og Dybdahls inderlige og nærværende vokal er da heller ikke til at tage fejl af, men sangen er måske en kende for poppet til min smag. Pop er ikke en dårlig ting, men lige i dette tilfælde synes jeg ikke, at det tilføjer noget godt. Dybdahl trækker lidt for meget på gamle vaner og har krydret dem med lidt sød sommerpop. Men hvem ved - måske bliver det en fin lille sang til at opmuntre lange mørke efterårsaftener? 
På trods af en ikke fuldstændig fantastisk single, vil jeg forholde mig optimistisk og håbe på, at albummet som samlet helhed kan imponere en smule mere.  

☼ Line